Brønderslev

Flot sejr i tæt bowling-dyst

SKAGEN:Ungdommen spillede i denne weekend deres første sæsonkamp, som gav dem en flot start. På hjemmebane mødte de Brønderslev 3 i en tæt dyst. De unge skagboer lagde ud med at vinde den første serie med 455 kegler, blot seks kegler mere end Brønderslev, som væltede 449 kegler. I anden serie måtte skagboerne afgive 2 point til gæsterne, da de tabte denne med 431 kegler mod Brønderslevs 476 kegler. Stillingen var altså nu, halvvejs i kampen 2-2 og gæsterne førte på det samlede keglefald med 39 kegler. De unge skagboer skulle nu ud og se om de kunne hente disse kegler i de sidste to serier. De vandt den tredje serie med 493 kegler mod Brønderslevs 476 kegler og reducerede samtidig gæsternes føring på det samlede keglefald til kun 22 kegler. Nu førte vores lokale ungdom 4-2 inden den sidste og afgørende serie, hvor det skulle vise sig, om de var stærke nok til at hente de 22 kegler og samtidig vinde serien. Denne serie vandt de flot med 520 kegler mod modstanderens 453 kegler, hvilket resulterede i en sejr på 8-2, da de også fik hevet det samlede keglefald hjem til deres fordel. Holdet bestod af: Martin Norsk (572 kegler), Steffen Jensen (448 kegler), Claus B Jensen (500 kegler), Patrick Møller (2 serier á 187 kegler) og Mathias Nielsen (2 serier á 192 kegler).