Flot sejr til Kasper Bruun

Kasper Bruun hentede sin niende sejr som professionel lørdag aften.

Nordjylland 13. februar 2011 11:50

Nordjyllands eneste professionelle bokser, Kasper Bruun, hentede sin niende sejr af ni mulige i karrieren, da han sent lørdag aften besejrede italienske Alfredo di Feto ved TV2 Fight Night stævnet i Herning. Kasper Bruun havde denne gang helt styr på fysikken til at gå otte omgange, og hans kamp blev et studie i flot kontraboksning mod en tætbygget italiener, der konstant gik frem og ville i infight. Kasper Bruun satte derfor en række træffere ind fra distancen, og i både syvende og ottende omgang viste han stort overskud og ramte med et par gevaldige uppercuts. Sejren var dog aldrig i fare. Også Patrick Nielsen fortsatte sin ubesejrede stime med en sejr over georgiske Erik Avlastimov

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...