Flot skalp til Team Tvis Holstebro i kvindernes EHF Cup

Håndboldkvinderne fra Team Tvis Holstebro sendte søndag de forsvarende EHF Cup-mestre ud af turneringen.

10. februar 2013 16:17 - Opdateret 10. februar 2013 16:18

Flot skalp til Team Tvis Holstebro i kvindernes EHF Cup

Med 30-30 på udebane mod de forsvarende mestre fra HC Lada er Team Tvis Holstebros håndboldkvinder klar til kvartfinalen af EHF Cuppen.

Danskerne, som førte med 16-15 ved pausen, vandt for en uge siden det første opgør mod russerne.

I Holstebro blev det til en 24-19-sejr takket være især landsholdsspillerne Ann Grete Nørgaard og Kristina Kristiansen. Venstrefløjen Ann Grete Nørgaard scorede ni mål, mens playmaker Kristina Kristiansen nettede otte gange for en uge siden.

I søndagens returkamp endte højrefløjen Thorey Rosa Stefansdottir som dansk - og opgørets - topscorer med syv scoringer. Stregspilleren Mette Gravholt og Ann Grete Nørgaard bidrog også fint med seks mål hver.

Team Tvis Holstebro bliver ikke det eneste danske hold blandt de sidste otte hold i kvartfinalen. I forvejen var FCM Håndbold klar til kvartfinalen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...