Flot spil men pauvre afslutninger

Det er svært at rose og skose et hold på samme tid, men det fortjener AaB faktisk efter nulløsingen mod AC Horsens.

Fodbold 1. september 2005 18:21

Rosen går på det spillemæssige, indstillingen og viljen, mens det til gengæld trækker kraftigt ned, at man ikke får scoret bare én gang på op mod en halv snes enten store eller pæne muligheder mod en ikke specielt offensivt sprudlende nyoprykker, der så absolut var til at tale med. Det var lidt den gamle sang om operationen, der lykkedes, men patienten døde. AaB fik blot fire point ud af den barske serie på fem kampe, der indledte efteråret og sæsonen, men her hed modstanderne også FCK, OB, FC Midtjylland, Brøndby og Esbjerg. Siden er det nu blot blevet til yderligere to point efter på papiret lettere kampe mod Silkeborg IF og AC Horsens, så AaB-mandskabet tøffer stadig på kænguru-benzin, selvom der i perioder bliver vist meget opløftende spil. Efter kamppausen på 14 dage nu venter opgør mod FC Nordsjælland, AGF og SønderjyskE, og i disse kampe SKAL Hamréns tropper ganske enkelt have nået at hvæsse knivene, så skarpheden inde foran modstandernes mål øges, og de vitale fuldtræffere plaffes eller heades i netmaskerne. Den må stå på skudtræning og indøvning af afslutninger i de kommende to uger, men man kan ikke undgå at føle lidt med de slukørede AaB-spillere efter 0-0 mod AC Horsens. AaB var - og er - et klart bedre hold spiller for spiller, og det er særdeles vanskeligt at diktere spillere til, at nu SKAL de bare score - det gør det ikke nødvendigvis lettere for de efterhånden noget udskældte angribere. AaB spillede faktisk en ganske fornuftig første halvleg med fart og saft i et kvikt pasningsspil efter det koncept, cheftræner Erik Hamrén så gerne ser sine tropper praktisere, men det vitale - scoringerne - udeblev. Det var ikke fordi, AaB væltede sig i gigantiske målchancer, men Simon Bræmer burde have scoret to gange i henholdsvis det 20. og 43. minut i begge tilfælde efter forarbejde af svenske Martin Ericsson, der var en nydelse at følge på grønsværen. Nulløsningen ved pausen kunne AC Horsens så afgjort være bedst tilfreds med trods det faktum, at Abdul Sule - ganske ufortjent - kunne have bragt hjemmeholdet foran 1-0 i det 25. minut på en pludselig opstået chance. Med lidt mere præcision i støvlesnuderne i den situation ville AC Horsens noget paradoksalt være kommet foran. Hos AaB havde Würtz og Augustinussen godt fat i motorrummet på midtbanen, og bagud havde duoen Trond Andersen og Michael Jakobsen tilsvarende et solidt tag i Horsens-angriberne, mens problemerne oftest opstod ude i AaBs højre side omkring Mattias Lindström og Allan Olesen bagved. Det var generelt især på kanterne, omkring Jacob Taz Sørensen og Mattias Lindström, det haltede i går. De øvrige AaB-spillere stod enten stærkt eller fornuftigt i billedet, men den linde strøm, undskyld udtrykket, af gennembrud på flankerne kom aldrig, og det svækkede AaB-offensiven, der oftest først blev rigtig farlig, når Martin Ericsson skabte overtalssituationer takket være sin eminente driblekunst og evne til at glide af på modstanderne i første boldberøring. Efter pausen havde AaB en lille håndfuld store muligheder frem til det 70. minut, men hverken Rasmus Würtz, Mattias Lindström, Simon Bræmer eller indskiftede Poul Hübertz fik held af anstrengelserne. AC Horsens kom - efter pausen - først rigtig til skarpe afslutninger i de sidste 10 minutter, men en hjemmesejr ville dog have været himmelråbende uretfærdig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...