Flot weekend for juniorteam

Unge lokale cykelryttere triumferede både i Hjørring - og i Aalborg

Aalborg 12. april 2011 10:12

Ambitionerne er store hos Hobro Cykleklub og Team Concordia Forsikrings ungdomsteam, som fredag blev præsenteret i Sparekassen Hobros lokaler i Hobro. Det himmerlandske ungdomsteam satser på at indtage en dominerende rolle i sæsonens danske ungdomsløb, og allerede i weekenden demonstrerede rytterne, at team'et så afgjort har noget at have ambitionerne i. Ikke mindst en meget veloplagt Martin Grøn viste storform, da han sejrede både lørdag i Hjørring og søndag i Ålborg. Lørdag blev Martin Grøns sejr fulgt op af en flot 3. plads til Mads Lillelund og derudover præmier til Aske Vorre som nummer 7, Rasmus Ginnerup som nummer 11 og Niklas Rundliden som nummer 12. Søndag blev Lucas Udby nr. 4, Aske Vorre nr. 5 og Rasmus Ginnerup nr. 10.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...