Flotte former i Nibe

Se billeder fra dyrskuet i Nibe.

NIBE:Den politiske korrekthed har ikke sneget sig ind i her endnu. Det er tilladt, ja næsten ligefrem et krav at omtale hunkønsvæseners flotte former. Især de pæne ben og gode mælkeorganer.

Dyrskuet i Nibe samlede onsdag cirka 100 dyr - primært kvæg og heste - og en del flere tilskuere til de flotte former.

- Min far startede i 1980, og så er jeg fulgt efter ham, siger kvægbonden Ewald Kristensen, som havde flotte og saftspændte dyr med til skuet. Sådan som familien har haft det i alle årene.

I år havde Sydgårdens indehaver kun udtaget otte dyre til konkurrencen, selv om Ewald Kristensen har 140 malkekøer på sit økologiske landbrug ved Sønderholm. Godt nok er dyrskue en festdag med tivoli og underholdning. Men håndværket skal være i orden.

- Det handler om faglig stolthed. Stolthed over at vise et stykke arbejde frem, som man har brugt det meste af året på, siger Ewald Kristensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.