Fodbold

Flotte præstationer af AS

HADERSLEV:Aalborg Svømmeklub fremstod i weekenden som en af Jylland/Fyns tre dominerende klubber ved de vestdanske mesterskaber i svømning. Westswim fra Esbjerg var et skridt foran AGF og Aalborg, som igen var et skridt eller to foran resten af feltet. Det er ellers mange år siden at Aalborg har klaret sig bedre end klubber som STO-95 fra Odense, Silkeborg & Haderslev. Herrerne vandt medaljer i alle fem holdkapper, imens pigerne vendt medaljer i 4x100 fri og 4x200 fri. En præstation fra AS' side man skal helt tilbage til starten af 90'erne for genfinde. Samlet blev det til syv sølvmedaljer og ni bronzemedaljer. Et par af de bedste individuelle præstationer stod Kathrine Hammer for, da hun svømmede 9.05.22 i 800 fri. Tiden placerer Kathrine 11 sekunder foran den bedste danske junior - Kathrine Hammer bliver først junior til januar. Hun kandiderer derfor kraftigt til en plads på det danske hold der i December skal til Island og svømme om de nordiske junior-mesterskaber. Holdet bliver udtaget efter DM i oktober måned.