Flotte resultater

Efter dykningen viste Stig Severinsen sit dykkerudstyr frem for et interesseret publikum. Foto: Ajs Nielsen

Efter dykningen viste Stig Severinsen sit dykkerudstyr frem for et interesseret publikum. Foto: Ajs Nielsen

AALBORG:Takket være aalborgdrengen Stig Åvall Severinsen og to andre fridykkere kan Danmark kalde sig verdens bedste fridykkernation. De tre udgjorde det danske landshold, der vandt verdensmesterskabet i fridykning, og snart kalder verdensmesterskaberne igen. På torsdag rejser Stig Åvall Severinsen til Rødehavet for at deltage i individuel fridykning, hvor det handler om at dykke så langt som muligt på et åndedrag. Helt uden udstyr er verdensmesteren i stand til at svømme 186 meter under vandet på et åndedrag. Med monofinne når han op på 256 meter - altså godt fem banelængder i træk i et 50 meter bassin. Monofinnen har Stig Åvall Severinsen fået specialfremstillet i Rusland, og den har han aldrig efterladt i bilen, afslørede han for publikum efter svømmeturen med søløverne. - Jeg ville hellere miste min bil end min monofinne. Stig Åvall Severinsen har svømmet fra han var spæd og dyrket konkurrencesvømning hele sin ungdom. Fem år gammel blev han i 1978 medlem af Aalborg Svømmeklub, og siden har det ene flotte resultat afløst det andet.