Flotte saunagus-placeringer
Seks medarbejdere fra Skallerup Seaside Resort deltog 30. - 31. maj ved DM i saunagus i Sæby Svømmehal
SKALLERUP: Ved dette års danmaksmesterskab var der mulighed for at deltage Klassisk gus og Freestyle gus (showgus) og derudover kunne man i år deltage i Teamgus, som er freestyle gus ved to gusmestre, der arbejder sammen.
De seks Skallerup-deltagere har trænet hårdt det sidste halve år med henblik på deltagelse i alle tre discipliner. Og de har brugt hinanden som sparringspartnere undervejs.
Dommerne kom fra hhv. Det Danske Saunaselskab og medlemmer fra ISA, det Internationale Saunaselskab. Deltagerne blev bedømt ud fra specifikke kriterier inden for hver af de tre saunagus-discipliner, eksempelvis luftfugtighed i saunaen, sammensætning af dufte, håndklæde- vifteteknik, fortælling eller show og det overordnede helhedsindtryk af seancen.
I saunagus-disciplinen ”Freestyle” var der otte deltagere. Her placerede Søren Bjerregaard sig på en 2. plads med et forrygende mumieshow, og han har dermed kvalificeret sig til VM i Tyskland i efteråret. Og Sebastian Leth Klinge blev kåret som nr. 5 i denne disciplin.
Disciplinen ”Klassisk gus” havde 15 konkurrencedeltagere, bl.a. Lisa Andersen og Thomas Kruse Johansen fra Skallerup. Lisa fik en 2. plads og Thomas en 4. plads.
I Teamgus-disciplinen deltog syv hold. Teamet fra Skallerup Seaside Resort - Astrid Thomsen og Christian Damgaard - blev kåret som nr. 1 og dermed som danmarksmestre; dermed kvalificerede de sig også til deltagelse i VM i Tyskland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.