Flov Bagersted kigger fremad
Aalborg Håndbolds anfører vil rejse sig hurtigt ovenpå pinligt nederlag
SKJERN: Aalborg Håndbold led lørdag et pinligt nederlag, da de blev sendt hjem fra Skjern med et nederlag på 35-20. Efter kampen insisterede en meget skuffet Aalborg-anfører på at kigge frem mod næste kamp, som er hjemmekampen mod Nordsjælland Håndbold på onsdag.
- Man er lidt flov på en måde. Der er ingen på holdet, der lever op til det, vi ved, vi kan. Men samtidig er det en håndboldkamp, og vi har tabt to point. Selvfølgelig er det ikke fedt at blive ydmyget af Skjern, men der er to vigtige point at spille om igen på onsdag, og så må vi bare vise, at vi er et godt hold og rejse os igen, sagde Jacob Bagersted, der efter kampen beklagede overfor de godt 50 Aalborg-fans, der leverede en flot opbakning i Skjern.
- Det er utrolig fedt, at de gider bruge en lørdag eftermiddag på at komme herned og bakke os op. Og så leverer vi sådan en omgang lort, det kan vi ikke være bekendt, sagde han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.