Færdselsforseelser

Flovest for kvinder?

I forrige århundrede var kvindernes største problemer med alkohol mændenes alkoholproblemer! Nogen gange fik kvinderne sågar skylden for, at mændene drak.

Historiker Sidsel Eriksen skriver om alkoholiseret mandighed og ædruelig kvindelighed. Man forventede, at mænd drak alkohol og forbandt det med handlekraft. Man forventede derimod, at kvinder var ædruelige. En rigtig kvinde var en ædru kvinde, der kunne udvise omsorg for mand og børn. Drikfældige kvinder – og i særdeleshed i det offentlige rum – var at betegne som ”løse på tråden”, dårlige hustruer og mødre. Det kunne dog være en formildende omstændighed for den fordrukne kvinde, hvis hun sørgede for at skjule sit forbrug bag hjemmets fire vægge. Men hvordan ser det så ud i dag? Er det stadig mandigt at kunne drikke alkohol og kvindeligt at være afholdende? Vi ved, at kvindernes alkoholforbrug sideløbende med kampen for ligestilling steg og i 60’erne kom kvinderne for alvor med. I dag drikker kvinder stadig ikke lige så meget som mænd, men kvinderne er godt på vej. Vi er i dag et af de lande i Europa, hvor forskellen mellem pigernes og drengenes forbrug er mindst. Og som noget forholdsvis nyt i alkoholreklamer er kvinderne nu ikke kun mandens ”belønning”, hvis han drikker et givent produkt, men man er også begyndt at vise kvinder på café med drinks og vin. Kvinderne i disse reklamer signalerer selvstændighed og frihed. Men betyder det så, at vi er ved at få ligestilling, hvad angår alkoholkultur. Kan kvinder nu ”tillade” sig det samme som mændene? Nej, er min påstand – der er stadigvæk ret stor forskel på mænds og kvinders alkoholkultur. I to et halvt år har jeg haft fornøjelsen af at undervise på alkohol/trafikkurser. Det er obligatoriske kurser for personer, som har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet pga. spirituskørsel, og som ønsker at generhverve. Kvinder er meget velkomne på kurserne, og det er altid særdeles givtigt, når der en sjælden gang sniger sig en kvinde ind på kurserne. Men det er mest mænd. Og det er klart, at de få kvinder, der deltager, føler sig noget alene – ofte er der kun en enkelt kvinde blandt 13 mænd. Disse kvinder er generelt meget flove over, at de har kørt med for høj promille. Mange af dem vidste godt, at promillen var for høj. Men det skete i forbindelse med svære problemer (skilsmisse, jobproblemer, sygdom eller lign.), hvor alt bliver ligegyldigt. Mange af disse kvinder har det forfærdeligt. De er flove og er bange for at blive stemplet som alkoholmisbrugere. Og tit er det meget hemmeligt, at de har mistet kørekortet p.g.a. alkohol. Mændene derimod – ja, dels er de flere, der er i samme båd. Det i sig selv er jo med til, at det føles ”knap så slemt”, men mange af dem har også følelsen af, at det var uheldigt, at det skete lige netop for dem. Det kunne lige så godt være sket for en af kollegaerne eller vennerne. Jeg har hørt flere mandlige kursister, som har fortalt det til chefen og fået fuld forståelse for situationen. Og måske er de ikke de eneste på arbejdspladsen, som skal på alkohol/trafikkursus!! Men hvorfor er kvinderne generelt flove, mens mændene er mere afslappede. Min opfattelse er, at der er rigtig meget alkohol, de steder mænd færdes. Ja, det nærmest flyder med øl mange af de steder, hvor mænd færdes. Der er stadigvæk arbejdspladser, hvor det normalt at drikke en gang imellem. Og det er typiske mande-arbejdspladser. Vi kan ikke rigtig komme i tanke om typiske kvindearbejdspladser, hvor tøserne sidder og deler øl efter arbejde. Det er mere end normalt, at der er øl, når mænd laver noget sammen. Hjælper hinanden med håndværk, er på fisketur sammen, går på jagt, ser fodbold eller bare lige er ovre og låne plæneklipperen hos naboen. Mænd kan stadigvæk godt tage en tur på bodega, uden at vi tænker misbrug og stakkels børn. Men forestil jer en kvinde køre en tur forbi bodegaen på vej hjem fra arbejde. Vi tænker, at det er synd for børnene og at hun næppe kan have et arbejde. På godt og ondt er der blandt kvinder meget kontrol, når det gælder alkohol. Kvinder – unge som voksne kan ikke tillade sig at skeje så meget ud som mænd. Kvinder tager afstand fra medsøstre som altid skejer ud til fester. I mit arbejde med unge spørger jeg dem tit, om piger og drenge kan tillade sig det samme med alkohol. I første omgang siger de, at det er der ingen problemer i. Der er ligestilling og piger skal have lov til at have det ligeså sjovt som drengene. Men gået på klingen siger de fleste, at der er grænser for, hvad piger kan slippe af sted med i en brandert uden at blive stemplet bagefter. Denne ”usynlige” kontrol er medvirkende til, at kvinder der kører spritkørsel eller på anden vis får problemer med alkohol har det forfærdeligt – de ved godt, at ”samfundet” ser skævt til dem. Det bliver forbundet med ukvindelighed og omsorgssvigt. Mænd derimod har det nemmere. De kan drikke i flere sammenhænge og de kan blive mere fulde uden, at vi stempler dem som umandige eller dårlige fædre. Mænd dømmer ikke hinanden og vi forventer alle, at de drikker øl i mange sammenhænge. Der er ikke samme ”usynlige” kontrol blandt mænd, som der er blandt kvinder. På den ene side har mænd det nemmere med alkohol, fordi vi ofte forventer, at de drikker og der skal meget til, før vi ser skævt på dem. På den anden side er mænd også meget udsatte, fordi alkohol er en stærk integreret del af mænds samvær og det kan derfor være svært at sige nej. I mine øjne har situationen ikke ændre sig væsentligt i de sidste 100 år. Det er muligt, at der til en vis grad er en større tolerance i forhold til unge kvinder, der drikker. Men kvinder, der drikker meget eller problematisk, bliver stadigvæk set skævt på af både mænd og kvinder. P.S. Den omtalte bog af Sidsel Eriksen hedder ”Alkoholiseret mandighed og ædruelig kvindelighed”. [ Bettina Bisp Jensen er forebyggelseskonsulent på Foldbjergcentret, Nordjyllands Amts misbrugsorganisation, Vesterå 23, Aalborg.