FLSmidth skal bygge kæmpe cementfabrik i Vietnam

Den danske cementkoncern FLSmidth har fået en ordre i Vietnam til en værdi af cirka 750 millioner kroner.

Cementkoncernen FLSmidth har modtaget en ordre på cirka 750 millioner danske kroner fra den vietnamesiske cementproducent Xuan Than Group, skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse til Finanstilsynet.

- Det vietnamesiske cementmarked forventes at vokse over de kommende år, og det er et velkendt marked for FLSmidth, da vi har været til stede i landet i mange år, udtaler Direktør for Cement-divisionen Per Mejnert Kristensen.

Ordren består af levering af en komplet cementfabrik med en kapacitet på 12.000 tons per dag. Cementfabrikken skal opføres 100 kilometer syd for Vietnams hovedstad, Hanoi.

Ifølge FLSmidth bliver fabrikken den største cementfabrik i Sydøstasien med det mest energieffektive udstyr, den mest avancerede emissionskontrol og førende processtyringssystemer.

- Opførslen af den største cementfabrik i Sydøstasien bekræfter også vores stærke position i området, siger Per Mejnert Kristensen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.