Flugt-chauffør dømt

Røverier 13. september 2002 08:00

HOBRO: Den sidste af de tre implicerede i bankrøveriet mod Sparekassen Nørager 21. februar, manden, der kørte flugtbilen, blev i går idømt tre år og otte måneders fængsel. 18-årige Jens-Martin Juul Loft, Kjellerup, blev dømt for at have kørt den stjålne firehjulstrækker til og fra sparekassen. I retten forklarede Jens Martin Juul Loft at den væsentligste grund til, at han kun kørte bilen og deltog i planlægningen, men ikke selv gik med ind i banken var, at han ikke turde. Selve røveriet udførtes af to af Jens-Martin Juul Lofts kammerater. De modtog dom for bankrøveriet 20. august. Bankrøveriet gav et udbytte på cirka 500.000 kroner, hvoraf de 40.000 kroner aldrig er blevet fundet. Foruden bankrøveriet blev Jens-Martin Juul Loft dømt for to andre røverier og over 50 tyverier, både af og fra biler, samt fra blandt andet skoler, villaer og sommerhuse. Efter en kort snak med sin forsvarer, Henrik Aavild valgte Jens-Martin Juul Loft at modtage dommen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...