Røverier

Flugtbil fra røveri kan være fundet

Politi har personer i kikkerten efter røverier i Aalborg.

Politi har personer i kikkerten efter røverierne i Aalborg. Foto: Jan Pedersen

Politi har personer i kikkerten efter røverierne i Aalborg. Foto: Jan Pedersen

Den seneste bølge af røverier mod butikker og kiosker i Aalborg fortsatte mandag aften med endnu to røverier. Det gik endnu en gang udover Kwik Spar på Skansevej i Nørresundby samt SuperBest på Kastetvej i Aalborgs vestby. Men Nordjyllands Politi har spor at arbejde videre med. Personer skal afhøres - Vi har nogle personer, som vi meget gerne vil tale med, og som er interessante for os på grund af deres fortid, men også set ud fra fremgangsmåden ved røverierne, valget af gerningssted og signalementerne, oplyser vicepolitikommissær Torben Asmussen. Politiet mener også at have fundet flugtbilen fra røveriet på Kastetvej, en sølvgrå Mazda 626, som klokken 21.27 mandag aften blev fundet på Romdrupvej ved Klarup. - Det kan være flugtbilen. Den har ramt to lygtepæle, inden bilen endte i grøften, og den eller de personer, der var i bilen, er løbet væk. Derfor vil vi gerne høre, hvis man har set noget mistænkeligt, haft ubudne gæster, eller fået stjålet nogle cykler, siger Torben Asmussen. Bevæbnet med jagtgevær og kniv Politiet skal nu se billederne fra videoovervågningen i SuperBest for at komme nærmere på et signalement af de to personer, som med kniv og et jagtgevær røvede et mindre pengebeløb i forretningen. Foreløbigt beskrives den ene af røverne, som var iført mørkt tøj og hætte og bar et hvidt halstørklæde. Derimod er der et mere detaljeret signalement af den mand, som klokken 19.43 mandag aften med kniv truede sig til et mindre pengebeløb i Kwik Spar på Skansevej. Blå øjne og lyse øjenbryn Han er 180 til 190 centimeter høj med blå øjne og lyse øjenbryn. Han talte dansk uden accent og er 17 til 20 år gammel. Manden bar en sort røverihætte. Grå softshell eller skaljakke med sort ryg og ærmer samt lynlås og hvide mærker. Han bar pink handsker, sorte adventure bukser med lommer samt sorte sko med hvidt skum mellem sko og sål. Muligvis er det Nike løbesko.