Flugten fra Udkantsdanmark er taget til i styrke
Unge gider ikke bo på landet - byerne vokser

Flugten fra Udkantsdanmark tager til. Arkivfoto Pressefotograf Michael Koch
DANMARK:Flere hopper på toget i landdistrikterne og kommer aldrig tilbage. Urbaniseringen er ikke ny, men de seneste år er den taget til i styrke, viser opgørelser fra både Eurostat og Danmarks Statistik.
Befolkningen i byer med mindst 20.000 indbyggere er steget med 7,6 pct. siden 2009, mens befolkningen i landdistrikterne er faldet med 5,2 pct.
I de tætbefolkede storbyområder er tilvæksten så stor, at Danmark er et af de lande i EU, som forholdsmæssigt har oplevet den største bevægelse fra land til by.
Ifølge Martin Damm, formand for kommunernes forening, KL, har Folketinget et stort ansvar.
- Vi behøver ikke ligefrem at jage folk ud af landdistrikterne, men det er man godt på vej til i dag. Byerne er snart det eneste sted, hvor man kan uddanne sig, så det er ikke mærkeligt, at de unge flytter, siger han til Jyllands-Posten.
Flere politikere og eksperter foreslår en kommission, der skal undersøge, hvordan man skaber et mere helt Danmark.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.