Trykket faldt i flykabine: 33 passager på hospitalet

33 passagerer blev bragt til hospitalet, efter at Ryanair-fly natten til lørdag måtte afbryde flyvning. Alle er udskrevet igen

Arkivfoto
Flytrafik 14. juli 2018 03:13 - Opdateret 14. juli 2018 12:48

FRANKFURT: 33 passagerer fra et Ryanair-fly, der var på vej fra Dublin til den kroatiske by Zadar, er blevet udskrevet fra et hospital i Tyskland.

De er blevet behandlet for kvalme, efter flyet foretog en uventet landing i Tyskland natten til lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Piloten besluttede sig for at lande flyet i lufthavnen Frankfurt-Hahn, efter at trykket i kabinen angiveligt faldt.

Tysk politi har oplyst, at 33 af de 189 passagerer, der var om bord klagede over hovedpine, øresmerter og kvalme. De blev alle fragtet til et nærliggende hospital efter landingen.

Lørdag lyder meldingen, at alle dem, der blev indlagt, er blevet udskrevet igen.

Reuters skriver, at Ryanair i en meddelelse siger, at der blev frigivet iltmasker om bord på Ryanair flyet "FR7312".

- I tråd med vores standardprocedurer gav de ansatte iltmasker og indledte en kontrolleret nedstigning, står der ifølge bureauet.

Selskabet siger, at flyet "landede normalt" og et mindre antal modtog lægehjælp som en sikkerhedsforanstaltning.

Der er senere lørdag planlagt et nyt fly, der skal få passagererne frem til endedestinationen i Kroatien.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...