Brønderslev

Flyangreb kunne ses fra altanen

Finn Carstensen mindes oplevelser fra Anden Verdenskrig

Finn Carstensen som otte-årig i 1940, hvor han var ulveunge hos KFUM-spejderne sammen med sin lillesøster. Privatfoto

Finn Carstensen som otte-årig i 1940, hvor han var ulveunge hos KFUM-spejderne sammen med sin lillesøster. Privatfoto

BRØNDERSLEV:De engelske bombeangreb mod flyvestationen i Aalborg var ret hyppige under Anden Verdenskrig. Det fortæller Finn Carstensen, der er opvokset på Carstensens Klædefabrik, der nu er omdannet til boliger.

- Bombningerne fandt altid sted om natten, og vi kunne fra vores altan se de tyske lyskastere feje hen over himmelen og sommetider ”fange” et fly, hvorefter antiluftskytset tog fat og iværksatte et veritabelt fyrværkeri.

- Et par gange faldt nedskudte RAF-maskiner ned i Store Vildmose. Tyskerne fjernede hurtigt vragene, men vi drenge cyklede ud og fandt ”trofæer”, stumper af aluminium og andre materialer.

Jeg var 8 år, da Danmark blev besat og 13 år, da krigen sluttede, så jeg har en ret klar erindring om, hvorledes vi i Danmark oplevede disse år.

- Vi slap jo for de store krigshandlinger, men der var skelsættende begivenheder, bl.a. en energikrise, der langt oversteg 1970’ernes energikriser.

- Næsten fra dag ét stoppede importen af olieprodukter, og al privat bilkørsel blev forbudt, og bilerne blev klodset op i garagerne i over fem år.

Finn Carstensen fortæller, at nogle kvikke virksomheder hurtigt udviklede de såkaldte gas-generatorer, der blev brugt til fremdrivning af lastbiler, busser og taxier.

- Det var en slags kakkelovn, der blev fyret med bøgebrænde, der under en ufuldstændig forbrænding udviklede kulilte, en brændbar - men også meget giftig gas - som kunne drive en benzinmotor.

- Importen af kul blev meget kraftigt reduceret, så togenes damplokomotiver gik for en stor del over til at blive fyret med indenlandske tørv, så jernbanedriften kunne opretholdes. En sådan nødløsning ville ikke være mulig i dag, fortæller Finn Carstensen.

- I de enkelte husholdninger var energikrisen også meget mærkbar. El og gas blev kraftigt rationeret, og rationerne blev mindre og mindre, som krigsårene gik.

- For at spare på el gik man over til 5 watts pærer, der næsten intet lys udsendte. Til læse- og arbejdsbrug blev de suppleret med acetylenlamper, som nogle sikkert kan huske. De blev indtil for få år siden brugt i pølsevogne og omrejsende tivolier, hvor der ikke var strømforsyning.

- De udsendte et meget kraftigt hvidt lys. De virkede ved, at der dryppede vand på et pulver, der hed karbid. Derved udvikledes acetylen, en brændbar gas, der brændte indenfor et net og altså lyste meget kraftigt.

- Dette karbid-pulver havde vi drenge stor fornøjelse af. Man kunne smide en håndfuld ned i en kloak, vente nogle minutter og så sætte en tændstik til. Det gav en eksplosion i hele kloakledningen, så dækslerne røg af på en længere strækning.

- Man kunne også lave bomber med karbid og vand i en sodavandsflaske. Det gav et kæmpebrag og en mægtig flamme, når flasken blev smidt ind i et bål, og vi naturligvis var spænet langt væk i sikkerhed.

- Vi boede i et stort hus, og for at spare på gassen fik vi installeret et brændefyret komfur nede i kælderen. Det har ikke været let for min Mor og den unge pige at lave mad og bage under disse forhold.

Finn Carstensen fortæller, at familien i lange perioder ikke havde centralfyret tændt.

- Vi fik en lille kakkelovn med komfurringe installeret i dagligstuens pejs, og det var i perioder husets eneste varmekilde. På den kunne der også koges vand og laves enkle retter.

- Koks var kun meget sjældent til rådighed, så brændslet, både til den nævnte kakkelovn og til centralfyret, var tørv, der ofte var våde og svære at få ild i.

- Der kom min interesse for krudt og sprængstof til nytte. Vi drenge producerede krudt ved at mætte avispapir med en opløsning af kaliumklorat og så tørre det. Disse præparerede aviser var fremragende til at få ild i våde tørv.

- Vi klarede os igennem krigens energikrise. Lad os glæde os over, at der nu i 70 år har været fred i Europa, og at de energikriser, vi senere har oplevet, har været til at håndtere.

- En krise, som den vi oplevede i 1940 med næsten totalt stop af importeret brændstof, såvel kul som olie, kunne nutidens avancerede samfund overhovedet ikke overleve, slutter Finn Carstensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.