EMNER

Flygtet fange meldte sig selv

Det giver ham 30 dages fængsel som lægges oven i straffen

Den 26-årige mand, der fredag eftermiddag stak af fra to betjente ved retten i Thisten, må have haft uopsættelige gøremål, men sent fredag meldte manden alligevel sig selv til politiet. Manden er en gammel kending af politiet, men nu kan han lægge 30 dages fængsel oven i de øvrige meriter. 30 dages fængsel er nemlig den faste takst for at stikke af fra politiet.