Nordjylland

Flygtninge har ikke råd til behandling

Traumatiserede patienter har ikke råd til transporten til rehabiliteringscenteret

Rehabiliteringscenter for Flygtninge. Foto: Bent Bach
Rehabiliteringscenter for Flygtninge. Foto: Bent Bach

Opdateret kl. 09:57

NORDJYLLAND: Økonomien hos flygtninge i Nordjylland er så stram, at nogle af dem har set sig nødsaget til at opgive behandling for posttraumatisk stress syndrom, fordi de ikke har råd til transporten.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.

- Det gør ondt i mig, når patienter opgiver behandlingen med den begrundelse. Men samtidig har jeg også forståelse for, at de prioriterer mad og tøj til børnene højere, siger Iben Hostrup, der er forstander på Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Aalborg, til avisen.

Alene på centret i Aalborg, som behandler traumatiserede flygtninge fra hele Nordjylland, er otte flygtninge stoppet med behandlingen, siden de seneste økonomiske stramninger over for flygtninge trådte i kraft.

- Problemet er det samme på tilsvarende centre andre steder i landet, konstaterer Iben Hostrup, som understreger, at hun på ingen måder ønsker at forholde sig politisk til de beslutninger, som træffes i Folketinget.

- Vi kan blot konstatere, hvilke konsekvenser beslutningerne har for nogle af de patienter, som kommer hos os, tilføjer hun.

Flemming Møller Mortensen, socialdemokratisk sundhedsordfører i Folketinget, siger at ”det gør ondt” at høre, at traumatiserede flygtning ikke har råd til at tage bussen til behandling.

- Ingen i Danmark må være så fattige, at de ikke har råd til at komme til behandling. De økonomiske rammer bør være sådan, at det er muligt, siger han til NORDJYSKE.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden