Flygtninge-indsats i Thy sættes op i gear

Thisted Kommune etablerer som den første i landet en helt ny afdeling for asyl og integration

Indsatsen omkring asylansøgere, undervisning og boligplacering og flygtninge, der opholdstilladelse, skal koordineres bedre, og derfor etablerer Thisted Kommune nu en integrations- og asylafdeling med selvstændig ledelse. Arkivfoto
Indsatsen omkring asylansøgere, undervisning og boligplacering og flygtninge, der opholdstilladelse, skal koordineres bedre, og derfor etablerer Thisted Kommune nu en integrations- og asylafdeling med selvstændig ledelse. Arkivfoto

Opdateret kl. 10:53

THY-HANNÆS: Thisted Kommune samler nu kræfterne omkring flygtningeindsatsen. Det betyder, at kommunen som den første i landet etablerer en fælles afdeling for asyl og integration med selvstændig ledelse.

- I anledning af det store pres er vi nødt til at tænke anderledes og nyt, og jeg er overbevist om, at man kan lære af hinanden i forhold til at tænke nyt, siger Lars Sloth, børne- og familiedirektør i Thisted Kommune.

Thisted Kommune er det sted i landet, der har det største antal asylpladser - nemlig omkring 1200 - og der er 200 beskæftiget inden for asylområdet.

Disse kommer ind i den nye afdeling sammen med de cirka 8-9 personer, der arbejder med integration af flygtninge, der har fået opholdstilladelse.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) ønsker, at Thisted Kommunalbestyrelse skal formulere en politik på asyl- og integrationsområdet.

- Via en fælles politik får vi mulighed for at understøtte integrationen via erfaringer fra asylområdet, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Lars Sloth tilføjer, at målsætningen er at øge antallet af flygtninge, der ender med at få et normalt job.

Den nye afdeling skal være på plads 1. april, og det bliver efter alt at dømme den første af sin art i landet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden