- Flygtninge med ondt i sjælen skal hjælpes

Venstre savner fokus på traumatiserede flygtninge i ny flygtningestrategi

Venstre med skolerådmand Tina French Nielsen (V) i spidsen savner fokus på traumatiserede flygtninge i ny flygtningestrategi.

Venstre med skolerådmand Tina French Nielsen (V) i spidsen savner fokus på traumatiserede flygtninge i ny flygtningestrategi.

AALBORG:Med den forventede modtagelse af 587 flygtninge i år, er Aalborg den kommune i landet, der skal modtage flest flygtninge i 2015.

En strategi, der skal koordinere indsatsen, er på vej igennem det politiske system, og i dag skal magistraten diskutere forslaget. Men Venstre ser flere mangler i forslaget. Partiet mener bl.a. ikke, at der i flygtningestrategien er fokus på, at mange flygtninge er traumatiserede, når de kommer til landet. Erfaringer viser, at omkring en tredjedel er traumatiserede af de oplevelser, som de er flygtet fra.

- Det handler om at være på forkant her og gribe udfordringerne i opløbet og få dem håndteret med det samme, siger skolerådmand Tina French Nielsen (V).

Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) afviser, at man ikke gør noget for de traumatiserede flygtninge.

Hun mener, at Venstre er galt afmarcheret og ikke er inde i den nyeste forskning, når det gælder hjælpen til traumatiserede flygtninge.

- Forskningen viser, at det der er mest væsentligt er, at flygtningene kommer ind i en normal rytme, en normal hverdag og i et trygt miljø og måske kommer i arbejde, siger familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S).

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.