EMNER

Flygtninge på starthjælp

KØBENHAVN:En flygtning på starthjælp i Danmark har langt færre penge til rådighed end nyankomne flygtninge i Holland, England, Tyskland, Sverige og Italien. I gennemsnit 1859 kroner om måneden - eller godt en tredjedel af rådighedsbeløbet for en flygtning i Holland. Det fremgår af en bog, som Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) offentliggjorde i går, skriver Politiken. - Det har overrasket os, at niveauet er så lavt i sammenligning med andre lande, siger forskningschef Torben Tranæs. Når flygtningen efter syv år opnår ret til kontanthjælp på linje med danskere, brillerer Danmark til gengæld med det næsthøjeste beløb til forbrug - kun overgået af Holland, fremgår det af rapporten fra Rockwool Fonden. /ritzau/