Flygtninge under angreb i Libanon

Mangel på mad, medicin og vand i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Situationen forværres dagligt, siger dansk FN-chef

Den sydlige del af Beirut søndag. En libanesisk kvinde skriger forbandelser mod himlen efter at have reddet nogle få ejendele fra sit hjem, der er blevet ødelagt under et israelsk luftangreb.	Foto: Adnan Hajj/SCANPIX

Den sydlige del af Beirut søndag. En libanesisk kvinde skriger forbandelser mod himlen efter at have reddet nogle få ejendele fra sit hjem, der er blevet ødelagt under et israelsk luftangreb. Foto: Adnan Hajj/SCANPIX

BEIRUT:Frygten blandt de flere end 400.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon stiger, efter israelske soldater i går angreb en flygtningelejr ved byen Tyre i den sydlige del af landet. - De palæstinensiske flygtningelejre har ikke været mål for israelske angreb – lige indtil i går morges, hvor den sydligste lejr blev ramt af mindre detonationer. Vi har otte sårede, blandt andet en dame, der har mistet et ben. Vi undrer os selvfølgelig over, hvad årsagen er, for jeg ser intet strategisk formål, siger Sven Berthelsen, den danske chef for FN’s Nødhjælpsorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) i Libanon. Indtil gårsdagens angreb blev flygtningelejrene ellers anset som sikrere at opholde sig i end mange andre byer i det sydlige Libanon, der er blevet tæppebombet, siden konflikten mellem den libanesiske Hizbollah-milits og Israel brød ud for knap to uger siden. - Det betyder, at vi har fået en strøm af internt fordrevne mennesker, der flygter sydfra og søger tilflugt i lejrene, der i forvejen er overbefolkede. De bliver indkvarteret på vores skoler. Beboerne i flygtningelejrene er ikke begyndt at flygte endnu, men angrebet i går morges rejser tvivl om, hvorvidt de palæstinensiske flygtninge kan undgå at blive inddraget i konflikten, siger Sven Berthelsen. Afskåret fra hjælpen Den danske FN-chef bor normalt i fredelige Dokkedal i Nordjylland, men i denne tid hører raslende ruder, når bomberne falder over Beirut, til hverdagen. - Alt ryster på kontoret, når israelerne angriber Beiruts sydlige forstæder, der er totalt ødelagt. Men de værste daglige angreb foregår sydpå, fortæller Sven Berthelsen. Det er også i den sydlige del af landet, at den humanitære krise efter næsten to ugers angreb er størst. For UNRWA, der har til opgave at hjælpe flere hundrede tusinde palæstinensiske flygtninge med mad, skole-, sundheds- og socialhjælp, er det nu umuligt at få hjælpen frem. - Alle forsyningsveje er afskåret. I dag kører ingen med deres sunde fornuft i behold rundt i en by som Tyre, med mindre de har et livsvigtigt ærinde. Og når el- og vandværker er skudt i sænk, og fødevarerne slipper op, så bliver alle påvirket. Lægebesøg bliver en risiko, fordi folk bliver nødt til at bevæge sig uden for dørene, siger Sven Berthelsen. Vejen fra hovedstaden Beirut til Tyre i syd er totalt ødelagt, så en planlagt konvoj med fødevarehjælp til flygtningelejrene i Sydlibanon har indtil nu måttet blive i garagen, fortæller han. - Der er en alternativ rute gennem bjergene. Men udover at turen tager 12-15 timer mod normalt to, så kan vi ikke køre, før vi får sikkerhedsgarantier fra Hizbollah, israelerne og den libanesiske hær, siger FN-chefen. Indtil nu har Israel ikke ønsket at stille en sådan garanti. Det fik en UNRWA-konvoj at mærke søndag, da den forsøgte at bringe fødevarer op til flygtningelejrene i det nordlige Libanon. - Konvojen blev ikke angrebet direkte, men der blev affyret missiler, der ramte rimelig tæt på, så vi blev nødt til at vende om, fortæller Sven Berthelsen, der håber at få en aftale på plads med israelerne en af de nærmeste dage. Send flere penge, tak Netop nu er mellem en halv til trekvart millioner mennesker på flugt fra bomberne i Libanon. Nogle søger tilflugt hos familie og venner i Beirut eller i den nordlige del af landet, mens andre håber på beskyttelse i palæstinensernes flygtningelejre. - Det kan kun holde i en begrænset periode, for gæstefamilierne bliver trængt økonomisk af at skulle forsørge de internt fordrevne. Forværres situationen yderligere, skal vi finde endnu flere opholdssteder, siger Sven Berthelsen. Han fortæller, at UNRWA i øjeblikket deler mad og drikke ud til alle, der søger tilflugt i lejrene, selvom FN-organisationen reelt kun har ansvar for den palæstinensiske del af befolkningen. - Lige nu bruger vi vores regulære fødevareressourcer, og vi kommer i klemme senere på året, hvis ikke de bliver dækket ind. De forsyninger, vi udleverer nu, skulle vi have brugt i årets sidste kvartal. Får vi ikke flere midler, har vi ikke noget at give til jul, fortæller Sven Berthelsen, der har bedt om knap ni millioner amerikanske dollar ekstra. - Men bliver det en langvarig konflikt, skal det tal revurderes, tilføjer han. Rammer de svageste De palæstinensiske flygtninge i Libanon lever i forvejen på smertegrænsen. De udgør omkring ti procent af den libanesiske befolkning, og de hører til de absolut fattigste. Rettigheder har de kun få af, og mange professioner er lukket for palæstinensere. Derfor skaber Hizbollahs konflikt med Israel problemer, der får konsekvenser langt ud i fremtiden, siger Sven Berthelsen. - Palæstinenserne i Libanon har i forvejen svært ved at tage vare på sig selv, og deres situation bliver nu yderligere forværret. Folk kommer til at lide mere. Af sygdom, mangel på fødevarer og medicinsk hjælp. Og dertil kommer så alle de psykosomatiske konsekvenser, forklarer han. Den danske FN-chef fortæller, at stemningen i lejrene er præget af frygt og nervøsitet. - Folk har det rigtig skidt. I dag hjælper UNRWA de 10-12 procent svagest stillede palæstinensere økonomisk med husholdningsmidler og fødevarer. Fremover vil flere få behov for vores hjælp, og vi havde allerede underskud før, krisen ramte. Det betyder, at vi skal ud og se, om vi overhovedet kan finde pengene, siger Sven Berthelsen.