Hjallerup

Flygtningeboliger skudt i sænk

Borgere ønsker ikke ældre- og flygtningeboliger i Tennisskoven i Hjallerup

Planerne om ældre- og flygtningeboliger i Tennisskoven fik en hård medfart. Arkivfoto: Kurt Bering

Planerne om ældre- og flygtningeboliger i Tennisskoven fik en hård medfart. Arkivfoto: Kurt Bering

HJALLERUP:- Ingen buhen og ingen klapsalver, tak. Vi er kommet her for at lytte og diskutere. Det sagde borgmester Mikael Klitgaard (V) som startbemærkning til et borgermøde om ældreboliger og flygtningeboliger i Tennisskoven i Hjallerup.

Politikerne er belært af et møde, hvor der var vindmøller på dagsordenen. Her endte mødet nærmest i kaos, og det føg dengang med gloser, der ikke just findes i ordbogen. Og borgerne respekterede opfordringen. 130 borgere var mødt op, og modstanden var massiv. Tilkendegivelserne var klare.

Borgmester Mikael Klitgaard kom ikke med noget løfte, men det gjorde derimod formand for teknik- og miljøudvalget, Karsten Frederiksen (K).

- Borgmesteren siger det ikke. Men jeg kan se på det hele, at dette projekt ikke skal realiseres, sagde Karsten Frederiksen.

Ingen kunne heller være i tvivl om Eskild Sloth Andersens (S) holdning. Han sagde det ikke direkte, men han slog fast "Vi har lyttet".

Mikael Klitgaard understregede, at det er en demokratisk proces.

- Vi er her for at lytte. Og vi lytter, pointerede han.

Det er Østvendsyssel Boligselskab, der har planer om at opføre 24 boliger - 12 små og 12 lidt større.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.