Aalborg

Flypassagerer stod på nakken af hinanden

Aalborg Lufthavn var underbemandet på sidste dag i påsken

Arkivfoto: Thomas Vinther

Arkivfoto: Thomas Vinther

AALBORG:Flypassagerer, der mandag eftermiddag skulle rejse fra Aalborg Lufthavn, stod nærmest på nakken af hinanden for at komme igennem sikkerhedskontrollen.

Fire-seks flyafgange med omkring 800 passagerer blev berørt, da lufthavnen kun havde et bånd åbent til at tjekke kufferter og jakker før afrejsen.

- Der burde have været mindst et bånd mere åbent, men vi havde for få folk på arbejde, indrømmer Salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard blankt.

I løbet af en time skulle 800 passagerer igennem security-tjekket, og ifølge Rikke Mølgaard stod folk i kø lagt ud i hallen for at få taskerne gennemlyst.

- Ikke engang på en travl morgen har vi så mange mennesker, så man må sige, at det var for lavt normeret med et bånd åbent, siger hun.

- Vi er kede af det og beklager selvfølgelig over for de passagerer, der blev forsinkede, siger Rikke Mølgaard.

Den lange kø betød, at flere fly blev op mod en halv time forsinket i afgangen fra Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.