Flyrute har tekniske problemer

Thisted-Ruten lukker ned denne uge, men venter at være klar igen på mandag

Ulla Scharff Christiansen
Fly­ru­ten har i mod­sæt­ning til tid­li­ge­re ikke haft luk­ket mel­lem jul og nyt­år - men hol­der nu en min­dre pau­se. Ar­kiv­fo­to: Pe­ter Mørk
EMNER 3. januar 2007 05:43

Tekniske problemer betyder, at Thisted-Ruten ikke kommer på vingerne denne uge, men Thomas Engell, flying.dk, forventer at problemerne bliver løst i løbet af denne uge, således at flyruten igen kan starte op med at betjene kunderne fra mandag den 8. januar. Det er ikke selve flyvemaskinen, der er noget i vejen med, men spørgsmål omkring noget ekstra teknisk udstyr, som volder lidt problemer, fortæller Thomas Engell. Samtidig er der også problemer med at booke billetter over nettet, men også det problem, venter flyruten snart at få løst. Stoppet i beflyvningen kommer efter en jul og nytår, hvor Thisted-Ruten for første gang har valgt at flyve. Tidligere år har flyruten holdt lukket mellem jul og nytår, men i år har flying.dk fløjet både den 23. og 24. december, samt den 29. og 30. december. Sæderne i flyvet har været pænt belagt, selv om der ikke har været helt fyldt op, men det havde flyselskabet heller ikke regnet med, idet den slags ændringer i gamle flyvevaner, kan have lidt svært ved at slå igennem overfor publikum, fortæller Thomas Engell - Vi har haft en belægningsprocent på 53 her mellem jul og nytår og det er pænt, når det er første gang. Flying.dk kan da også se tilbage på et år, der har været det bedste indtil nu. Stoppet denne uge kommer belejligt, men er dog ikke det værste tidspunkt idet den første uge i det nye år, altid er ret stille, fortæller Thomas Engell, der håber og venter at være klar igen på mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...