Flyt Kvægtorvet

Borger foreslår at flytte Kvægtorvet til Karolinelund og bruge bygningen til en torvehal.

I dag udløber høringsfristen for en ny lokalplan, der betyder et endegyldigt farvel til planerne om genopførelse af Kvægtorvet. Arkivfoto: Henrik Bo

I dag udløber høringsfristen for en ny lokalplan, der betyder et endegyldigt farvel til planerne om genopførelse af Kvægtorvet. Arkivfoto: Henrik Bo

I dag udløber høringsfristen for en ny lokalplan, der betyder et endegyldigt farvel til planerne om genopførelse af Kvægtorvet. Men frem for at skrotte bygningen, som Kulturarvsstyrelsen betegner som bevaringsværdig, burde byrådet burde arbejde for, at man flytter Kvægtorvet til den nordlige del af Karolinelund, hvor der skal findes et indhold til den nye bypark. Det mener en af forkæmperne for bevarelsen af Kvægtorvet, Rasmus Valbjørn, der står bag en indsigelse til lokalplanen. - Det er en vigtig del af Aalborgs historie. Aalborg har jo betjent landbruget i så mange år både med Kvægtorvet og med import af foder til dyrene. Det er en rest af den historiske fortid og en del af vores kulturarv. Og jeg vil også meget gerne bevare andre gamle bygninger, siger Rasmus Valbjørn.