Flytning fylder godt i gadebilledet
Rømningen af Codanhus fortsætter for fulde kraft.

Onsdag morgen stod i flytningens tegn på Springvandspladsen ved Codanhus.
HJØRRING:De kommunale embedsmænd spredes for alle vinde, mens renoveringen af Codanhus skal foregå - og forberedelserne er i fuld gang.Mange har allerede forladt det kommunale hovedkvarter, og onsdag morgen rykkede de tunge flyttevogne så ind på Springvandspladsen. De kommunale embedsmænd placeres forskellige steder, og i denne uge er turen blandt andet kommet til borgmesteren og hans følge, der skal til Rakkeby Skole - der er som bekendt god plads efter Arne Boelt & Co. lukkede skolen i forbindelse med den nye skolestruktur, der trådte i kraft sidste år. Man forventer, at den kommunale administration kan fungere for fuld kraft i et nyrenoveret Codanhus omkring august 2013.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.