Flytning giver mere plads

Selv om omkring 150 patienter årligt skal til Aalborg, så åbner lukningen af øre-, næse- og halsoperationerne i Hjørring mulighed for ambulante behandlinger af knæ.Foto: Kurt Bering
Aalborg 21. september 2007 06:00

HJØRRING: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu, hvor der ikke længere skal udføres øre-, næse- og halsoperationer i Hjørring, bliver der en del plads ledig. Den kommer ikke til at stå ubenyttet hen ret længe. - Det er et ret stort område midt i huset, som nu bliver tomt. Vi har lidt kneben plads operationsområdet, siger sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard. Reelt er det Aalborg Sygehus, som har rådet over pladsen, da det var personale fra Aalborg, som de sidste fem år stod for operationerne. Folkene fra Aalborg var i Hjørring i snit to gange om ugen. Knæene flytter ind - Vi kommer til at bruge pladsen til kikkertoperationer af knæ, hvor der er venteliste, siger Ingeborg Thusgaard. Der bliver tale om at indrette området til ambulante behandlinger, hvor folk kommer ind om morgenen og kan udskrives om eftermiddagen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...