Sverige

Flytning til Sverige topper

KØBENHAVN:Sverige hitter mere hos danske folkepensionister end sydens sol, vin og golf hele året, når de beslutter at rykke teltpælene op fra Danmark og flytte til udlandet. Tal fra Den Sociale Sikringsstyrelse viser, at der i løbet af 2006 blev udbetalt danske folke- og førtidspensioner til 32.511 pensionister med fast bopæl i udlandet. Det er en stigning på 53,6 procent siden 2001. Og med 10.838 danske folkepensionister er det Sverige, der hitter, skriver Ældre Sagen. På andenpladsen kommer Norge med 4086 efterfulgt af Tyskland. Først på en fjerde- og femteplads dukker Spanien og Frankrig op. I 2005 boede cirka 8000 danskere i Sverige. I 2007 er antallet vokset til 21.000 - næsten tre gange så mange./ritzau/