FLYTRAFIK 100 nye job i Sun-Air

{ BILLUND: Flyselskabet Sun-Air fra Billund har for alvor fået luft under vingerne. Efter et succesår vil Sun-Air, der flyver både charter og ruteflyvning, købe nye jetfly for 250 millioner kroner og ansætte 100 nye folk i Billund, skriver Vejle Amts Folkeblad. Selskabet har netop har offentliggjort et overskud på 34,6 millioner kroner før skat. Det er knap 10 millioner kroner bedre end året før. - Vi går ud og investerer, fordi vi har en meget fin belægning på vores ruter, siger Niels Sundberg, luftkaptajn og indehaver af Sun-Air of Scandinavia. Billund-selskabet, der flyver i samarbejde med British Airways, omsatte i det seneste regnskabsår for godt 378. En fremgang på 25 procent. Det får nu selskabet til at kigge på nye destinationer og ruter. Sun-Air flyver i dag fra Billund til Düsseldorf, Manchester, Birmingham, Bruxelles, Paris, Helsingfors, Gøteborg og Oslo. Derudover flyver selskabet også fra Aarhus Lufthavn i Tirstrup og Aalborg Lufthavn./ritzau/