EMNER

Flyv fra London

Køb din billet fra storlufthavne og spar penge

Der kan være mange penge at spare ved at bestille flybilletter ud i verden fra London fremfor fra København. Der kan være prisforskelle på op til 50 procent på samme flyselskab – afhængig af om flyprisen søges med udgangspunkt fra København eller London. Det viser en mini-analyse som rejsesøgemaskinen travelmarket.dk har foretaget. I alle eksempler skal dog lægges en returbillet fra Danmark til London, og er man rigtig uheldig med tiderne kan det også blive nødvendigt med en overnatning i den engelske hovedstad. Storlufthavnene i London - henholdsvis Heathrow og Gatwick er blandt de ti største lufthavne i Europa. Det betyder samtidig, at flytrafikken er massiv. Det samme er konkurrencen blandt flyselskaberne. Rejsesøgemaskinen travelmarket.dk har valgt nogle eksempler, der dokumenter de mulige besparelser ved at rejse fra London. Det kræver blot lidt kreativitet samt brug af en søgemaskine på internettet. En returbillet med Air France KLM fra København til Delhi koster. 5442 kr., mens den tilsvarende pris fra London Heathrow er 2698 kr. Det giver en prisforskel på 2744 kr. ved at bestille rejsen fra London. Finnair billigst Finnair er i øjeblikket billigste selskab fra London til Tokyo med en pris på 3846 kr. Søges prisen fra København skal der betales 5991 kr., hvilket giver en forskel på 2145 kr. Således også værd at rejse til London efter, selvom rejsetiden bliver lidt længere p.g.a. rejseretningen. London giver adgang til flyselskaber, der ikke findes i Skandinavien Fra London-lufthavnene flyver selskaber, der ikke i dag trafikerer København. Et eksempel er Gulf Air, der flyver fra London-Heathrow via Bahrain til Bangkok. En returbillet koster 3394 kr. fra London, mens billigste billet fra København er 5949 kr. med Thai Airways. Her vil der være 2555 kr. til at komme frem og tilbage til London. Hedder destinationen Australien er billetterne ofte dyrere. Fra København er billigste billet 9108 med Etihad via Frankfurt/Bruxelles og Abu Dhabi. Rejser man fra London-Gatwick med Emirates via Dubai er prisen kun 6607 kr. – altså stadig 2501 kr. lavere og med god plads til flybilletten til London. jl