EMNER

Flyv ikke højere end vingerne...

Her på den seneste har man i NORDJYSKE kunne læse, at den rytmiske musikforening "i morgen er det jul, mor" - og ikke mindst Sysseltinget i Hjørring økonomisk, føler sig svigtet af kommunen.

Da der givetvis er tale om masser af frivilligt ildsjæle inden for det kulturpolitiske arbejde, kan det selvfølgelig ikke påskønnes nok - også med økonomi, såfremt ressourcerne er til rådighed. Arne Boelt svarer igen på indlæg i NORDJYSKE med oplysning om manglende økonomi til Vendsyssel Teater, afskaffe lukkedage på biblioteker bl.a. i Sindal og forbedring af musiklivet i Hirtshals. Michael Karlborg redegør i et længere indlæg bl.a. om kommunens økonomi som p.t. ikke er stærk nok til, at renovere Sysseltinget og Vendelbohus. De nævnte politikere gør gældende vigtigheden af, at politikere forholder sig til den hele kommunes” ønsker om kulturfremmende foranstaltninger. Det skal de herrer politiker, næppe have utak for at henlede opmærksomheden på. Ej heller at politikere har visioner om øget samarbejde, som ad åre rækker udover kommune grænsen. De økonomiske kendsgerninger, som også Hjørring Kommune må agerer ud fra er jo i alt sin enkelthed konsekvensen af regeringens jerngreb overfor kommunerne. Derfor er det at rette bager for smed, når Søren Jensen og andre uhæmmet kritiserer nævnte byrådsmedlemmer. Vi må erkende, at vi har en regering som værdsætter skattelettelser, fjernelse af top skat og på det sidste på ny en bankpakke til uduelige og grådige bankdirektører. Skulle lokalepolitikerne i den aktuelle økonomiske situation forledes til, at anvende midler fra indeværende års budget til eks. kulturtiltag, hvilken budgetkonto mener Søren Jensen så skal bøde for det? Har vi ikke ofte set, at når kommunen pådrog sig ekstra udgifter, at så blev det asfaltkontoen som skulle reduceres. Kontoen er vel efterhånden så udhulet, at der højst kan blive lidt asfalt til opkørsler i de kommende år, og hvad når så den konto er brugt helt op - bli"r det så vejvæsenets konto for beklædning til vejfolkene som skal klædes helt af? (se billede). Godt nytår.