Tved

Flyveklub inviterer nye folk på vingerne

Flyvning må gerne blive en hobby for flere, mener Thisted Flyveklub

Thisted Flyveklub trækker elever langvejs fra - på søndag kan interesserede få mere at vide om klubbens tilbud. Arkivfoto

Thisted Flyveklub trækker elever langvejs fra - på søndag kan interesserede få mere at vide om klubbens tilbud. Arkivfoto

Thisted Flyveklub med i øjeblikket et halvt hundrede medlemmer, vil gerne gøre flyvning til en fritidsinteresse for flere. På søndag, 23. september, inviterer, klubben til åbent hus i sine lokaler på Thisted Lufthavn i Tved, blandt andet for at få elever til et nyt teorihold, som klubben starter. - I øjeblikket har vi rigtig god gang i klubben. Vi har et halvt hundrede medlemmer og er ved at uddanne fire nye piloter til ultra lette fly, fortæller flyveklubbens uddannelseschef, Erling Klingenberg. den mere end 60 år gamle klub har sine faciliteter på lufthavnen i Tved, og det sikre klubben en ganske privilegeret status. - Vi har adgang til en hel lufthavn med rigtig gode forhold, siger Erling Klingenberg og tilføjer, at klubben over årene har slået sit navn fast som et godt uddannelsessted for folk, der vil have certifikat til enten et ultralet fly eller til et almindeligt fly. - Vores flyveskole tiltrækker elever fra en stor del af landet, siger uddannelseschefen.