Flyvende start for Aabybro HK

Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien i håndbold kom flyvende fra start på den ny sæson. På hjemmebane blev det til en sikker sejr på 34-18 over Støvring.

Svend Ole Jensen
Claus Simonsen, ny træner for Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien. Foto: Erik Sahl
Håndbold 6. oktober 2008 16:10

- Vi kom rigtig fint fra start og kom foran 7-1, fortæller den ny træner Claus Simonsen. Hjemmeholdet blev aldrig for alvor udfordret af Støvring. Pernille larsen blev topscorer med ni mål, mens Tine Thomsen og Lene Dietz hver scorede seks mål. Aabybro havde en enkelt debutant med, Mette Rosenkolde, som kommer fra Nøvling. I de seneste par sæsoner har det været lige ved og næsten for Aabybro med hensyn til oprykning. - Jeg håber, det bliver vores tur i år. Men der er andre stærke hold i vores pulje, siger Claus Simonsen. Aabybro spiller igen om 14 dage. Det er på udebane mod Nibe. Også HK's andethold i serie 1 fik en flot start. I Aabybro Hallen blev Aalborg HK besejret sikkert 31-22. Lena Østergaard, Anja Christensen og Gitte Dolmer scorede alle seks mål. Det var Gitte Dolmers sidste kamp. Hun flytter med sin familie til USA. - Gitte har været med i mange år og været en god spiller for klubben. Derfor var der taktfaste klapsalver til hende, siger holdleder Bente Christensen. Andetholdet spiller også igen om 14 dage, og det er også mod Nibe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...