Flyvestation udsmykket

AALBORG:Kunst er måske ikke lige det, man først kommer til at tænke på, når man taler om Flyvestation Aalborg. Men ikke desto mindre var der i går fernisering på en udsmykning udarbejdet af billedkunstner Malene Bach i flyvestationens passagerterminal. Efter at Eskadrille 721 er kommet til Aalborg fra Værløse, er passagerterminalen blevet indrettet med blandt andet nye møbler, og så var der også en anledning til at udsmykke terminalen, forklarer kaptajn Janni Krogh Christensen fra Flyvestation Aalborg om baggrunden for ferniseringen. Kunstneren Malene Bach bor og arbejder i København og blev færdig med sin kunstneruddannelse i 1993. Siden har hun udstillet i både Danmark og udlandet.