EMNER

FN: Børn til selvmordsangreb

Amman: Oprørsgrupper og militser i Irak rekrutterer børn, som de bruger som selvmordsbombere, sagde en FN-repræsentant i går. Radhika Coomaraswamy, der er FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, sagde, at et femdages besøg i Irak for nylig har overbevist hende om, at Iraks børn er de tavse ofre for volden - Siden 2004 er et stigende antal børn blevet rekrutteret af forskellige militser og oprørsgrupper, herunder som selvmordsbombere, sagde Coomaraswamy. Coomaraswamy opfordrede Iraks politiske og religiøse ledere til at sende et klart signal til Iraks børn: - Hold jer væk fra volden og vend tilbage til skolen. /ritzau/