FN-chefen er på vej til Moskva og Kijev

Ban Ki-moon rejser til Rusland og Ukraine i håb om at kunne finde en fredelig løsning på konflikten på Krim.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, rejser onsdag mod Moskva og Kijev, hvor han vil mødes med russiske og ukrainske ledere i et forsøg på at opnå en fredelig løsning på Krim-krisen, oplyser FN.

- Hans første stop vil være Moskva, hvor han i morgen, 20. marts, vil mødes med præsident Vladimir Putin, udenrigsminister Sergej Lavrov og andre højtstående politikere, skriver FN's pressetjeneste i en erklæring.

Derefter rejser FN-generalsekretæren til Kijev fredag, hvor han skal mødes og drøfte situationen med højtstående ukrainske politikere, medlemmer af FN's mission til overvågning af menneskerettigheder og repræsentanter for det civile samfund.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.