FN: Danmark har udryddet tortur

GENEVE:Selv om vi skriver 2010, så er tortur stadig virkeligheden i de fleste af verdens lande. Det siger den østrigske advokat Manfred Nowak, der er FN's ekspert på området og særlig rapportør om tortur. Men midt i de mørke meldinger er der imidlertid også lyspunkter. - Kun få lande, herunder Danmark, ser ud til at have formået at udrydde tortur i praksis, siger han i Geneve til FN's Menneskerettighedsråd. Han opfordrer rådet, der består af 47 lande, til at være mere opmærksom på problemet med tortur./ritzau/