FN frygter for 100.000 civiles skæbne i syrisk by

- Civile må ikke blive ofret for en hurtig militær sejr, siger FN-chef om situationen i Raqqa.

The daughter of Tunisian Iman Othman, wife of a former Islamic State fighter, is covered against flies while she sleeps at a camp for displaced people in Ain Issa, north of Raqqa, Iman Foto: Reuters/Rodi Said

The daughter of Tunisian Iman Othman, wife of a former Islamic State fighter, is covered against flies while she sleeps at a camp for displaced people in Ain Issa, north of Raqqa, Iman Foto: Reuters/Rodi Said

Mindst 173 civile er blevet dræbt i denne måned ved luftangreb og militære aktioner mod Islamisk Stat i byen Raqqa i det nordlige Syrien.

Det oplyser FN.

Zeid Ra'ad al-Hussein, der er menneskerettighedschef for FN, opfordrer indtrængende alle parter i kampen mod Islamisk Stat til at træffe foranstaltninger, så civile kan blive skånet.

Han siger, at der stadig er mindst 100.000 civile fanget i Raqqa.

- Civile må ikke blive ofret for en hurtig militær sejr, siger Zeid, som understreger, at antallet af dræbte formentlig er højere end det tal, som FN har opgivet.

USA's forsvarsminister, Jim Mattis, sagde i sidste uge, at arabere udgør 80 procent af den styrke, som skal indtage Raqqa, der er Islamisk Stats selverklærede hovedstad.

Amerikanerne har forud for offensiven haft travlt med at berolige Tyrkiet, som er dybt bekymret over, at kurdere har en nøglerolle i området, og at de har fået våben af amerikanerne.

Tyrkiet, der har en af de største militære styrker i Nato, anser de kurdiske YPG-militser for at være allierede med den ekstreme kurdiske PKK-bevægelse i Tyrkiet.

PKK kæmper for en løsrivelse af det sydøstlige Tyrkiet, som derfor længe har argumenteret for, at USA ikke skal støtte dem.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.