Skolevæsen

FN-lov vil forandre hverdagen

Hverdagen for alle danskere vil blive anderledes, når Danmark måske allerede til næste år gør den nye FN-konvention om handicappedes rettigheder til en del af dansk lovgivning.

Hverdagen vil også blive anderledes for kørestolsbrugere. Arkivfoto. Ajs Nielsen

Hverdagen vil også blive anderledes for kørestolsbrugere. Arkivfoto. Ajs Nielsen

- Vi vil alle blive påvirket, måske ikke konkret, måske ikke lige med det samme, men vi vil mærke den, forudser formanden for Danske Handicaporganisationer, tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer, SDI, Stig Langvad. Han bakkes op af den række af eksperter, der i går var samlet på for at give deres bud på, hvad der vil ske, når konventionen kommer helt ud i det danske samfund. - Vi kommer simpelthen ud i et opgør med de danske vaner, med hele den danske måde at tænke på, forudser professor i socialret Kirsten Ketscher, Københavns Universitet. - Konventionen her handler om, at alle har ret til værdighed, til integritet. Det er altså så store ord, at det får man ikke nogen her i Danmark til at tale om, vel, spørger hun og svarer selv. - Nej, men med denne her skal vi altså gøre det. Vi skal tænke anderledes om dem med handicap. Og det er en meget vigtig virkning, fastslår hun. Vendes på hovedet Hele den danske lov er hidtil bygget på, hvad de danske myndigheder må, men med konventionen vendes det på hovedet. Nu handler det om, hvad den enkelte har ret til. Og det vil gøre livet bedre for mange, mener hun og nævner som det vigtigste, at konventionen kræver, at den handicappede ikke må diskrimineres. - Det bliver svært at blive ved at være nærig. Når et menneske med handicap får nej til f.eks. en protese eller en bil, skal man nu fremover se på, om det er diskrimination, forklarer hun og nævner et eksempel med en pige, en tidligere elitesvømmer, der havde mistet benet, men fik afslag på en særlig benprotese, hun kunne svømme med, da hun havde en, hun kunne gå med. Med konventionen i hånden kan hun kræve at få lige muligheder for at dyrke sin fritidsinteresse. Men det er ikke kun skrivebordsafgørelserne i kommunerne, der får en hård tid med konventionen. Også sygehusene kan se frem til en voldsom behandling, forudser professor i sygehusøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. - Ventetidsgarantierne bliver en af de store slåskampe. Er det diskrimination, at der er ventetidsgaranti for kræftbehandling, men ikke for handicap? Scleroseforeningen foreslår f.eks., at der højst må gå en måned, fra man får en mistanke, til man er undersøgt. Det tror jeg, konventionen vil få indflydelse på, siger han. - Jeg er også sikker på, at handicappede endelig får ret til at have en "tolk" med. Det har de ikke i dag, hvor f.eks. mentalt handicappede kan have svært ved at gøre sig forståelige, og et familiemedlem måske bliver nødt til at holde fri for at være med på hospitalet, fremhæver Kjeld Møller Pedersen. Lektion til skoler Også skolesystemet vil få en lektion i handicapforståelse, lyder det fra professor i specialpædagogik, Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. - Der er f.eks. ikke frit skolevalg for dem med handicap, og der er meget lidt støtte i ungdomsuddannelserne og næsten ingen til uddannelser derefter. Det vil ikke gå med konventionen, siger han og forudser stigende problemer netop i skolen. - Vi er på vej til at få en helt ny handicapgruppe, som også vil høre ind under konventionen. Ca. 18 pct. af de unge kommer ud af folkeskole uden at kunne læse. De er læringshandicappede. Hvad med dem, spørger Niels Egelund. Han finder det "svært at svare på", om konventionen vil hjælpe de 18 pct. og de 10-15 pct. af alle danskere, der har en eller anden grad af handicap. Og spørger man Randi Iversen, forkvinde for Kvinderådet, hvad kvindekonventionen fra 1979 har betydet for kvinderne, får man et kun et relativt optimistisk svar. - Jeg tror bestemt, den har gjort kønsdiskriminationen synlig og til noget, man kan tale åbent om. I hele verden. Men den har ikke fjernet diskriminationen, der skal fortsat kæmpes, og det vil handicaporganisationerne også skulle gøre, siger Randi Iversen. charlotte.roerth@nordjyske.dk