EMNER

FN må med i genopbygning

Hver dag sin afgørende sejr i Irak-krigen. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud med vestlige øjne. For ikke nok med, at den såkaldte koalition af først og fremmest amerikanske og britiske soldater har indtaget den internationale lufthavn i Bagdad med mindst 320 døde irakere til følge. Samtidig har omkring 2500 medlemmer af den irakiske republikanergarde også overgivet sig til de amerikanske styrker. Og under det hele - ikke mindst i måden, specielt flere tv-kanaler har valgt at orientere om krigen på - ligger en vis form for utålmodighed. Altså at koalitionen skal se at blive færdig, hellere i dag end i morgen. Som om en af verdens mest eftersøgte mænd, diktatoren Saddam Hussein, sådan bare lige uden videre lader sig indfange og uskadeliggøre i løbet af to eller tre uger. Og selvfølgelig er det da vigtigt at få afsluttet krigen, også inden krigslykken vender - og i god tid inden ikke bare omverdenen, men også de direkte involverede lande for alvor vender sig imod krigshandlingerne. Men noget af de vigtigste må være at få forberedt det meget store stykke oprydnings- og genopbygningsarbejde, der forestår, når Saddam Hussein - måske - en dag er nedkæmpet. På sin side har USA's udenrigsminister Colin Powell ladet forstå, at FN nok skal få en vis rolle at spille i genopbygningen - men at denne rolle bliver absolut sekundær, mens de væsentlige beslutninger og handlinger vil blive foretaget af USA. På deres side har Europas ledere enige om, at USA er nødt til at vende blikket mod genopbygningen skal i gang - og naturligvis er det en fællessag at sørge for, at Irak kommer videre, så krigen ikke bliver opfattet som præsident George W. Bush' helt personlige opgør med Iraks leder, Saddam Hussein, men som et overordnet slag for ordnede forhold. Og som et generelt opgør med terrorisme. Ikke mindst set i lyset af den store uenighed, der har lammet FN, giver det god mening at oprette en fælles europæisk FN-styrke som første skridt mod en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion.