Israel

FN-resolution forsvarer Arafat

FN's generalforsamling har vedtaget en resolution, der opfordrer Israel til ikke at føre truslen om at "fjerne" palæstinenserleder Yasser Arafat ud i livet. Tidligere i denne uge nedlagde USA veto i FN's Sikkerhedsråd imod en identisk resolution, hvilket fik Generalforsamlingen til at tage resolutionen op og vedtage den. 133 lande stemte for, 4 stemte imod, mens 15 undlod at stemme. I sidste vedtog Israels regering, at den vil "fjerne" Arafat, hvilket førte til omfattende international kritik. Arafat befinder sig i Ramallah på Vestbredden, men flere israelske ministre taler åbent om at sende ham i eksil. /ritzau/AFP