FN's klimamøde slut i Ruslands skygge

KØBENHAVN:Over 4000 deltagere sluttede fredag FN's klimakonference i Milano efter to ugers armvridninger om at få lagt de sidste byggesten i Kyoto-aftalen fra 1997. På målstregen lykkedes det at få udsat en strid om, hvorvidt olieproducerende lande som Saudi-Arabien skal have "nødhjælp" fra vestlige industrilande, hvis de i fremtiden sælger mindre olie, fordi vedvarende energi vinder frem. Samtidig er det mere uvist end nogensinde, om verdens hidtil mest ambitiøse miljøaftale overhovedet kommer til at træde i kraft. Rusland, der sidder med nøglen, har endnu ikke besluttet sig for at tiltræde klimaprotokollen, der skal bremse den globale opvarmning ved at begrænse udslippet af drivhusgasser. Iagttagere beskylder præsident Vladimir Putin for at have taget aftalen som politisk gidsel forud for præsidentvalget i marts 2004. I løbet af Milano-mødet lykkedes det Rusland at udsende så mange og så modstridende meldinger, at forhandlere og græsrødder efterhånden kun kunne mønstre hovedrysten. Senest sagde den russiske regeringschef, Mikhail Kasjanov, imidlertid torsdag, at Rusland agter at ratificere Kyoto-aftalen, men han gav intet tidspunkt. 120 lande har allerede tiltrådt teksten, men Ruslands deltagelse er nødvendig, fordi landene tilsammen skal mønstre 55 procent af industrilandenes udslip af drivhusgasser i 1990. Det kan ikke lade sig gøre efter USA's afvisning, medmindre russerne går med. Et af de store slagsmål i Milano gjaldt en fond på 410 millioner dollar (2,5 milliarder kroner), som EU og andre lande har lovet at oprette. Fonden skal bruges til at støtte fattige lande, østater og lavtliggende nationer i at beskytte sig mod klimaændringer som oversvømmelser eller orkaner. Men pengene skal også bruges til at hjælpe mindre velstående olielande med at omlægge deres økonomi, hvis efterspørgslen efter olie i fremtiden bliver mindre. Det har fået Saudi-Arabiens forhandlere til på adskillige klimakonferencer at kræve direkte kompensation fra Vesten for at gå med til indgreb mod klimagasser. Både den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, og hans britiske kollega, Margaret Beckett, satte imidlertid hælene i og nægtede kategorisk i Milano at gå med til "nødhjælp" til de saudiske oliesheiker. Det oplyser et medlem af den officielle danske delegation, Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden. Det egentlige emne på dagsordenen i Milano var et regelsæt for, hvordan industrilande må bruge skovrejsning i ulande til at skaffe sig hjemlige CO2-kreditter. Det kompromis, der kom ud af det, var ikke miljøgruppernes kop te, men de forsvarede det alligevel, fordi det trods alt lykkedes at holde sammen på den omstridte Kyoto-aftale. - Det er nogle meget vagt formulerede regler, og vi frygter, at de vil blive brugt til at rydde biologisk rig skov i ulandene for i stedet at plante eukalyptus eller andre voldsomt CO2-sugende træer, siger Lars Georg Jensen. Han understreger, at plantager under alle omstændigheder kun er midlertidige CO2-lagre, fordi drivhusgassen alligevel frigives til atmosfæren før eller siden. Ngo'erne er heller ikke begejstrede for, at det nu er tilladt at bruge gensplejsede træarter som "CO2-dræn". - Men det er positivt, at man kun kan få kreditter for fem år ad gangen, så man er nødt til at holde øje med, hvad der sker med skovene i fremtiden, siger Lars Georg Jensen. Hos talsmand Steve Sawyer fra Greenpeace er der også behersket begejstring. - Aftalen er blevet svækket på mange områder på grund af den selviske indblanding fra USA, Australien og OPEC-landene, men den har skaffet os en ramme, så vi kan begynde at bekæmpe klimaændringerne, siger han. - Der er ikke meget godt nyt for miljøet i de endelige regler om CO2-dræn. Døren står nu vidt åben for ødelæggende miljøprojekter, inklusive gmo'er og plantager (...) Kyoto-protokollen vil ikke redde os, men jo længere vi venter med at tage det første skridt, jo sværere vil det blive at standse uoprettelig skade på planeten, tilføjer Steve Sawyer. /ritzau/