FN: Vent ikke med klimaaftale

Udland 1. september 2008 06:00

GENEVE: Verden bør allerede nu arbejde på et gennembrud i klimaforhandlingerne, der skal føre til en afløser for Kyoto-protokollen om udledning af drivhusgasser. Der er ingen grund til at vente på klimatopmødet i København i 2009. Det siger FN's generalsekretær, Ban ki-Moon, der i en tale i Geneve i dag opfordrede til, at der allerede ved det kommende klimatopmøde i december i Poznan i Polen kommer et gennembrud. - Vi må bekæmpe opfordringer til at udskyde alt til København-topmødet. Selvfølgelig kan vi lave konkrete fremskridt inden for nogle områder, sagde Ban ved en ceremoni i anledning af 20-året for FN's klimapanel. Klimapanelet, kendt som IPCC, blev oprettet i 1988. Det har blandt advaret om, at klimaforandringer vil skabe tørke mange steder og oversvømmelser andre steder. Samtidig har panelet sagt, at der er stor sandsynlighed for, at klimaforandringerne er menneskeskabte. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...