FOA advarer mod at pille ved fleksjob
Reformen af fleksjob og førtidspension, der præsenteres i dag, er en ren sparemanævre, siger forbundet

Dennis Kristensen mener, at de nværende ordninger fungerer fint. Arkivfoto
FOAs formand, Dennis Kristensen, anser den nye aftale for udelukkende at være et forsøg på at holde på pengene.
Penge går til forskning
Den nye aftale sparer ifølge Ritzaus oplysninger 1,9 milliarder kroner på fleksjob og førtidspension. Pengene overføres til forskning og uddannelse - men ikke til arbejdsmarkedsuddannelse og efteruddannelse.
Samtidig får personer i a-kasse ikke højere fleksydelse. Derved går godt 50.000 personer i a-kasse glip af en højere ydelse end personer uden for a-kasse. Til gengæld får fleksjobbere med lave lønninger højere tilskud.
Nuværende ordning fungerer fint
Men FOA mener, at den allerede eksisterende ordning fungerer fint.
Den betyder, at mennesker, der er kronisk syge eller har et handicap, kan arbejde på lige fod med alle andre - dog med kortere arbejdstid eller skånehensyn. Det vil den nye aftale ødelægge, mener de.
- Men meget tyder på, at vi vil se et forlig mellem regeringen, Venstre og Konservative, der gør fleksjobbet til en form for ekstraordinær beskæftigelse på ringere vilkår kombineret med en social ydelse. Og det er helt galt, siger Dennis Kristensen..
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.