EMNER

FOA blokerer "Rustenborg"

Postcentret Rustenborg i Aalborg blev torsdag morgen ved syv-tiden ramt af en fysisk blokade.

Postcentret Rustenborg i Aalborg blev mandag morgen ved syv-tiden ramt af en fysisk blokade. Foto: Michael Koch

Postcentret Rustenborg i Aalborg blev mandag morgen ved syv-tiden ramt af en fysisk blokade. Foto: Michael Koch

En halv snes medlemmer af fagforbundet FOA stillede sig op for at forhindre, at ikke-strejkende personale hos Aalborg kommune hentede torsdagens post i postboksene. Een af de aktionerende var servicemedarbejder Jan Lynge fra Beredfskabscenter Aalborg, og han fastslog, at blokadevagterne ville tage en kammeratlig samtale med de menige kommunale medarbejdere, der ville forsøge at hente post. FOA har nemlig hørt, at menige medarbejdere er blevet pålagt at hente den kommunale post, men det er konfliktramt arbejde, som FOA ikke vil acceptere. Dog ville blokadevagterne ikke forhindre de kommunale chefer i at hente posten. Den kommunale budtjeneste ekspederer dagligt op mod 18.000 ind- og udgående breve. Blokaden ved Rustenborg startede meget fredeligt med varm kaffe og snak, men blokadevagterne holdt dog et vågent øje med, hvem der hentede post i postboksene. Jan Lynge understegede i morges, at hvis politiet dukkede op og bad blokadevagterne flytte sig, ville de rette sig efter ordensmagtens krav - uden modstand.