FOA fyrer 25 a-kasse-medarbejdere

I Thisted og i Frederikshavn nedlagde de ansatte i fagforbundet FOA's a-kasser torsdag arbejdet.

FOA ved nok hvordan man vil ha¿ kagen skåret i de igangværende lønforhandlinger, men i egne rækker skal der spares. Foto: Diana Holm

FOA ved nok hvordan man vil ha¿ kagen skåret i de igangværende lønforhandlinger, men i egne rækker skal der spares. Foto: Diana Holm

Det skete, fordi forbundet fyrede 25 ansatte i a-kasserne over hele landet. Nogle af de fyrede var ansat i nordjyske afdelinger, men FOA vil af hensyn til de pågældende ikke konkret fortælle, hvilke afdelinger der i går måtte tage afsked med en kollega. Over hele landet herskede der i går en trist stemning i afdelingerne, fordi de ansatte var blevet gjort bekendt med, at der i går blev sat navne på de 25, som skulle fyres, fortæller fællestillidsmand for de ansatte i FOA¿s a-kasse, Ane Mette Skjøth fra Aalborg. - I alle afdelingerne over hele landet har man lavet en eller anden form for sympatierklæring. Nogle steder, som i Aalborg, har vi holdt et langt formiddagsmøde, mens man altså i Thisted og Frederikshavn har valgt at nedlægge arbejdet i sympati med de 25 kolleger, der er blevet fyret, siger hun. Allerede i december besluttede FOA's hovedbestyrelse, at der skulle reduceres i medarbejderstanden i a-kassen med i alt 80 stillinger, så der vil være 250 ansatte med udgangen af 2010. Ud af de 80 forlader 55 a-kassen ved naturlig afgang, mens FOA altså i går meddelte 25 ansatte, at de blev afskediget. For få arbejdsløse Årsagen til reduktionen i medarbejderstaben er paradoksalt nok den lave ledighed, hvilket betyder, at der ikke er så meget arbejde til a-kasserne. - Vores medlemmer har krav på en veldrevet a-kasse, hvor omkostningerne ikke er unødig høje, men det er aldrig nemt at sige farvel til dygtige medarbejdere uanset årsagen, siger forbundsformand Dennis Kristensen, der også er formand for FOA's a-kasse. De afskedigede medarbejdere tilbydes fritstilling samt en fratrædelsesgodtgørelse på op til tre måneders løn. Dertil kommer, at FOA vil tilbyde rådgivning til de afskedigede, så de hurtigt kan komme ud på arbejdsmarkedet igen i et nyt job. Strejke syv steder Arbejdet er nedlagt i syv af FOA's 43 afdelinger over hele landet. Der er tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse, siger tillidsmand i Thisted, Hanne Fårup. - Jeg har selvfølgelig forklaret de ansatte her i afdelingen, at de skal blive i arbejde, og at det kan medføre bortvisning, hvis de vælger at forlade arbejdspladsen, siger hun. Fredag morgen mødes de ansatte i a-kassen i Thisted på arbejde til normal tid, og da regner Hanne Fårup med, at arbejdet også bliver genoptaget. - Jeg er sikker på, at det her skal ses som en sympatierklæring overfor de kolleger, der netop har fået en fyreseddel, og at forholdene bliver normale igen fra fredag morgen, siger hun. ann.kerol@nordjyske.dk

Forsiden