EMNER

FOA tager klar afstand til t-shirtsene

Sektorformand for social- og sundhedsassisterne i FOA Thisted-Morsø, Anja Søe er pikeret over de holdninger, som et nyt hold social- og sundhedshjælpere giver udtryk, ved at omtale sig selv som “kommunale røvvaskere”. Arkivfoto: Peter Mørk

Sektorformand for social- og sundhedsassisterne i FOA Thisted-Morsø, Anja Søe er pikeret over de holdninger, som et nyt hold social- og sundhedshjælpere giver udtryk, ved at omtale sig selv som “kommunale røvvaskere”. Arkivfoto: Peter Mørk

Anja Søe, FOA Thisted-Morsø, er rystet over et hold nye social- og sundhedshjælpere THISTED: ”Røvvasker-sagen” griber om sig. Formanden Anja Søe i FOA Thisted-Morsø afdelingen for social- og sundhedsassistenter, som også organiserer social- og sundhedshjælperne, er rystet over, at et hold nye social- og sundhedsassistenter kan føre sig frem, som de har gjort. Faglig stolthed - Jeg synes, det er dybt beklageligt og ærgerligt, at nye social- og sundhedshjælpere kan udtrykke de holdninger og i særdeleshed, når vi på alle områder kæmper for en faglig stolthed, siger Anja Søe, og derfor tager jeg, og FOA Thisted-Morsø skarp afstand fra teksten på t-shirten. Anja Søe erkender, at ”aktionen” sikkert skal opfattes som en spøg, men hun peger i den forbindelse på, at arbejdet i ældresektoren af mange bliver betragtet som et arbejde med en lav status. - Der er vel ikke noget mere fornemt i samfundet, end at give vores ældre medborgere et værdigt liv med et godt indhold, siger Anja Søe, som tilføjer, at forbundet arbejder ihærdigt for at sætte den faglige stolthed i højsædet. Rammer flere Hun er overbevist om, at teksten på t-shirtene rammer både arbejdsgiveren, kollegerne og de kommende social- og sundhedshjælpere. - Det nye hold af social- og sundhedsassistenter sender et forkert signal om, at vi er ikke bedre, og man skal ikke sige, at jeg er bare social- og sundhedshjælper, men at jeg er social- og sundhedshjælper, med tryk på er, understreger Anja Søe. FOA Thisted-Morsø gør et stort arbejde for at fortæller arbejdsgiverne og andre om, hvad uddannelsen indeholder, og hvilke kompetencer social- og sundhedshjælperne har. Men hun må også nødtvunget erkende, at faget har et omdømme i samfundet, som et arbejde med en lav status. - Selvfølgelig er lønnen også en del af dette omdømme, siger hun, der har modtaget en del henvendelser fra borgere og medlemmer, efter billedet blev offentliggjort i Thisted Dagblad i mandags, og medlemmerne giver udtryk for, at de bestemt ikke er enige i den holdning, som det nye hold social- og sundhedshjælpere giver udtryk for. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst