Tornby

Fobier kan bankes væk

Kvinde i Tornby springer ud som alternativ behandler efter 20 år som døgnplejer.

Mette Severinsen har fået sat et skilt op på Hvirrekærvej, så folk med angst eller depressioner kan komme og få hjælp. Foto: Bente Poder

Mette Severinsen har fået sat et skilt op på Hvirrekærvej, så folk med angst eller depressioner kan komme og få hjælp. Foto: Bente Poder

Der findes næppe ret mange danskere, som ikke lider af en eller anden fobi. Det kan være alt fra angst for mus eller edderkopper til højdeskræk eller klaustrofobi. For de fleste er det heldigvis ikke invaliderende, så de kan sagtens leve med de smågener, som det indebærer. For andre betyder det imidlertid, at nogle ting bliver valgt fra. For eksempel skiferier af frygt for skilifterne. Fobier kan helbredes Faktisk er der ofte ikke nogen grund til at leve med sin fobi, for i langt de fleste tilfælde kan de helbredes. Mette Severinsen på Hvirrekærvej lidt udenfor Tornby har efter mange år som døgnplejer valgt at kaste sig over alternativ behandling. Hun er uddannet som zoneterapeut, men har også taget en uddannelse som tankefeltterapeut. Og med den uddannelse kan hun faktisk hjælpe mange af med deres fobier. Tankefeltterapi er en blanding af Østens og Vestens viden om kroppen og psyken, hvor hun via samtale og banketeknik har haft stor succes med at kurere fobier. For angsten kan bankes væk. Ikke med tørre tæsk, men ved små lette slag i øjenregionen, hvor hun stimulerer kroppens energibaner. Og sammen med samtaleterapien kan hun ofte fjerne angsten, så folk tør kravle helt op på øverste trin af stigen eller tage edderkoppen i hånden. - Nu har jeg gået herhjemme på gården i snart 20 år, så jeg trænger til at komme ud og møde nogle nye mennesker, siger hun som forklaring på, at hun nu satser på livet som alternativ behandler. toto